Tuesday 25. October 2016

Snedkernes Dag - årgang 2016 på Trapholt 

   

Søndag d. 6. november 2016 kan man møde 15 af de mest talentfulde af dette års nyuddannede snedkere. De skal nemlig præsentere deres svendestykker på Trapholt Museum ved Kolding Fjord. Snedkernes Dag er for sjette år i træk en hyldest til det gode håndvæk og design, og er skabt i samarbejde mellem Trapholt og Snedkernes Uddannelser. De unge nyudannede maskin- eller møbelsnedkere har omsat deres egne idéer om design og formgivning i deres svendestykker, og står parate til at svare på spørgsmål hele dagen. 

Dagen åbnes af Betina Simonsen, direktør for Lifestyle & Design Cluster. Ydermere vil der være mulighed for at opleve Søren Lundh Aagaard fra Garde Hvalsøe, der under overskriften "eksklusivt design til hjemmets vigtigste rum" vil fortælle, hvordan snedkerkøkkener skaber identitet i den moderne livsstils leverum. I løbet af dagen er der også introduktion til udstillingen Danish Modern - Syv danske Vidundere. Se programmet for dagen her.

Tilbage til nyhedsoversigt