2023 leverede endnu et vellykket DM i Skills
Fra scenen i Fredericia lød der lørdag eftermiddag store klapsalver, da årets Danmarksmestre fik hængt medaljer om halsen af Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Snedkerfaget var som sædvanligt repræsenteret af de fire fag maskinsnedker, bygningssnedker, møbelsnedker og møbelpolstrer, hvor der i hvert fag blev kåret en ny Danmarksmester.
Maskinsnedker
Malthe Heering Surrow
Syddansk Erhvervsskole / SpecialSnedkeriet ApS
Bygningssnedker
Mads Haugbølle Behrendsen
Roskilde Tekniske Skole / Bjaco
Møbelsnedker
Niels Næraa-Nicolajsen
Roskilde Tekniske Skole / Copenhagen Woodwork
Møbelpolstrer
Ida Hjelm Hansen
Skive College / Møbelpolstrer Jan Kjær
Vinderne af arbejdsmiljøprisen
Snedkernes Uddannelser uddeler hvert år Arbejdsmiljøprisen til en deltager i hvert fag, som får et gavekort til Carl Ras på 1000 kr.
Dommerne lagde blandt andet vægt på:
- at der var orden og ryddelighed på arbejdsstedet, så der ikke var risiko for at snuble over værktøj eller materialer
- at der blev brugt tekniske hjælpemidler til at løfte tunge materialer
- at maskiner og værktøj blev anvendt forsvarligt
- at der blev anvendt personlige værnemidler som fx høreværn, briller og handsker, når der var nødvendigt
Vinderne blev:
Maskinsnedker
Emil Borum Tang Knudsen
Herningsholm Erhvervsskole / Tage Laursen ApS
Bygningssnedker
Benjamin Lykkeskov Schelde
Herningsholm Erhvervsskole / Fyrstenborg snedker og tømrer
Møbelsnedker
Anne Cadovius Juelsgaard
Herningsholm Erhvervsskole / Silkeborg Byg & Design
Møbelpolstrer
Signe Bonde
Skive College / Nr. Søby auto/møbelpolstring
Højt humør
Det var en fornøjelse at opleve det høje niveau, som vores deltagere præsterede. De leverede en formidabel indsats og udviste både højt fagligt niveau men i høj grad også samarbejde, kammeratskab og godt humør igennem alle dagene. Der var virkelig god stemning og overskud til at introducere det nysgerrige publikum til faget og opgaverne.
Ryggene blev lige ranket lidt ekstra torsdag formiddag, da H.K.H. Kronprinsen, efter at have åbnet årets DM i Skills på scenen i Messe C, fik en rundvisning og valgte at stoppe op ved maskinsnedkerne. Hans nysgerrighed havde – ikke overraskende – fanget det fantastiske møbel, som var årets DM-opgave. Jesper Jespersen fra Herningsholm Erhvervsskole, der har tegnet opgaven, forklarede om maskinsnedkernes konkurrence og om den opgave de skulle udføre, inden Kronprinsen og hans følge fortsatte turen rundt i hallerne.
Mere end en konkurrence
Vores aktivitetsstande var som sædvanligt godt besøgt og mange gæster gav sig god tid til de små opgaver de skulle udføre – en bil, et skateboard eller en elefant. Vores kyndige hjælpere viste både hvordan man bruger den lille CNC, samler, limer, sliber og syr i læder.
På demonstrationsstandene var vi i år bemandet med ortopædisten Niels og autosadelmageren Shean, der begge fik nogle snakke med publikummer om deres fag.
På gensyn
En stor tak til alle de mange sponsorer, hjælpere i aktivitetsstandene, dommere, tilsynsførende og mange flere, der gør det muligt, hvert år at deltage i så stort et arrangement som DM i Skills. Vi glæder os allerede til DM i Skills 2024, hvor vi skal til Roskilde.
Nyd billederne i gallerierne herunder.
Foto: Lasse Skov
Åbning af DM i Skills 2023
Maskinsnedkerne
Bygningssnedkerne
Møbelsnedkerne
Møbelpolstrerne
Stemninger
Afslutning og vinderne af DM i Skills 2023
Presseklip
Nyhedsindslag fra TVSyd med maskinsnedkere og møbelpolstrere