Thursday 02. February 2023
Maskinsnedkerne imponerer Kronprinsen under DM i Skills
Efter at have åbnet DM i Skills 2023, fik Kronprins Frederik en rundvisning i Messe C, hvor vejen gik forbi snedkernes stande.
Her fangede hans opmærksomhed det møbel, der er årets DM-opgave for maskinsnedkerne – en skænk med to jalousilåger og seks skuffer, som deltagerne har 22 timer til at producere. Jesper Jespersen, der er faglærer på Herningsholm Erhvervsskole og har udviklet opgaven, fortalte og forklarede, mens Kronprinsen lyttede opmærksomt og stillede uddybende spørgsmål.
Husk at slå vejen forbi forbi Hal A i Messe C, Fredericia og hjælp os med at heppe på vores 21 dygtige deltagere inden for snedkerfagene. Der er gratis adgang fra 2. – 4. februar, hvor der kåres nye Danmarksmestre.