Tankerne bag Snedkernes Uddannelsers logo 

Udgangspunktet er de runde årer i træets stamme. De danner en grøn cirkel, der signalerer udvikling år for år - og gennem hele livet. 

Cirklen er åben og samler samtidig mange kompetencer i ét fælles udtryk. Det er noget, der vokser og bevæger sig, og logoet udtrykker rotation, gensidig påvirkning, udvikling og dynamik.

Den runde form, kombineret med de skarpe elementer, har desuden en designmæssig lighed med snedkerfagets tradition for at skabe former, buer og udskæringer i træet - som man eksempelvis ser det CNC-fræsede emner, paneler, møbler osv. Her kan også tænkes på udskæringer, samlinger med tapper, kombinationer af forskellige træsorter, vinkler og former. Og selve arbejdsredskabet - høvlen - optræder også i en stiliseret udgave i logoet, ligesom formen også illustrerer en rundsavsklinge.