Lærepladsprojekt mellem 3. og 4. skoleophold

 

Lærlinge på maskinsnedker-, møbelsnedker-, bygningssnedker- og orgelbyggeruddannelserne udfører et projekt i oplæringen mellem 3. skoleophold (H3) og 4. skoleophold (H4).

 

Det er vigtigt at uddanne dygtige, selvstændige faglærte, der er parate til at indgå i konkrete arbejdssammenhænge.  

I løbet af lærepladsprojektet bliver lærlingen udfordret fagligt og trænes i at udforme og udføre projekter selvstændigt.

Projektets indhold aftales i dialog mellem lærling og oplæringssted. Projektet skal gennemføres inden for lærepladsens arbejds- og produktionsområde.

Lærlingen udarbejder et oplæg om sit lærepladsprojekt, som skal sendes til skolen, inden lærlingen starter på 4. skoleophold (H4). Oplægget præsenteres for klassen, når lærlingen er tilbage på skolen. Oplægget skal præsentere projektet, og hvad lærlingen har lært af at arbejde med projektet.

Lærlingen bruger en arbejdsuge, dvs. 37 timer på lærepladsprojektet, herunder udarbejdelse af oplægget. De 37 timer kan fordeles over flere uger – det er op til læreplads og lærling at aftale.

Materiale

 

 

Idékatalog til lærepladsprojektet

Vejledning til oplæringsansvarlig

Vejledning til lærling

Download folder om lærepladsprojektet