Tuesday 07. November 2023

Trængsel på Trapholt til About Wood – Snedkernes Dag 2023

 

Over 1000 besøgende valgte søndag den 5. november at lægge vejen forbi Trapholt, hvor 20 af årets højst præmierede snedkersvendestykker var udstillet. De nyuddannede svende præsenterede selv deres møbler og det var noget, der tiltrak publikummer. Hele dagen igennem blev der snakket om teknikker, samlinger, materialer samt tanker om de udstillede møbler.

Det er tolvte gang, at Trapholt den første søndag i november arrangerer About Wood, hvor de i samarbejde med Snedkernes Uddannelser, inviterer 20 nyuddannede snedkersvende til at udstille svendestykker. Det er altid en fantastisk dag, hvor de smukke omgivelser summer af entusiasme og flot håndværk.

De 20 udstillende snedkersvende blev alle udlært maskinsnedker eller møbelsnedker i 2023 og har modtaget bronze eller sølv ved svendeprøven.

De 20 snedkersvende og deres svendestykker

Stemningsbilleder fra udstillingen

Tilbage til nyhedsoversigt